Menu

Fodbold for sjov - fodbold for alle

image
Morten Brandt
21. oktober 2020 kl. 08:13
Opstart 11. november kl. 15:00

I Vordingborg IF starter vi nu et bevægelsestilbud målrettet børn og unge, som ikke er foreningsaktive og som kan være i udsatte positioner, af den ene eller anden årsag. Tilbuddet er for børn fra 4.-6. klasse.

Vi går ikke så meget op i om man er overvægtig, føler sig ensom eller mangle stabile voksne omkring sig. Vi går op i at man skal have det sjovt, bevæge sig og være en del af et fællesskab.

Vi spiller fodbold, men også meget mere end det. Vi benytter os af faciliteterne i DGI Byen Vordingborg, så man kommer til at prøve mange forskellige aktiviteter.

Der er plads til alle i målgruppen, uanset hvor god man synes man er til idræt.

Vi starter op i uge 46 og er sammen hver onsdag kl. 15.00-16.30. Det hele foregår på DGI Byen Vordingborg, på Panteren.

 

Tilbuddet er gratis for deltagerne 

 

De voksne man møder, er fodboldveteraner fra Vordingborg IF, som stadigvæk brænder for både fodbold og for at alle børn skal have det godt.

Man kan komme med på holdet ved at henvende sig til tovholder fra Vordingborg IF Erling Juel Nielsen på mail erjuni@hotmail.com. Her kan man også stille spørgsmål.

Vi håber at I fra skolerne i Vordingborg, sagsbehandlere, sundhedsplejen m.fl. vil være med til at prikke børn i målgruppen, og meget gerne hjælpe med tilmelding.