1. kvinderne vandt i dag flot 3-2 over Nørrebro og fik vigtige points i bundstriden

På et solbestrålet Stadion i dag vandt kvinderne i østsserien den vigtige bundkamp mod Nørrebro United med 3-2.
Det var en absolut fortjent sejr, idet vi have bolden mest og skabte også en hel del chancer.
Vi kom foran 1-0 midt i 1. halvleg, hvor en skud fra Sandra Nielsen blev pareret af målmanden, og så var Maria Sand hurtig over returen og bankede den i kassen fra nært hold.
Føringen holdt desværre kun ca. 5 min. hvor en Nørrebro-spiller modtog bolden et par meter udenfor feltet i venstre side. Hun satte en hård velplaceret inderside på, og bolden strøg op i det fjerneste målhjørne. Det var et rigtigt flot mål.
Stillingen holdt til halvleg.
Ca. 10 minutter inde i 2. halvleg kom vi på 2-1 ved Steffie Sylvest Rasmussen.
Vi fortsatte med at spille fint fremad. Desværre skete det, som kan ske, en Nørrebrospiller får bolden inde i venstre side af feltet, løfter bolden op indover, hvor den falder ned i fjerneste målhjørne. Hvis det meningen, så var det også rigtig flot.
Vi fortsatte dog spillet fremad, og med 10 min. tilbage gjort Rikke Schreiber det til slutresultatet 3-2.
Til lykke piger, godt spillet.
1. herrerne, der ellers var ubesejret indtil nu, måtte ned med nakken ude imod Gørslev. 0-1 blev det, og det var nok ikke helt ufortjent, selvom vi med lidt held kunne have udlignet i slutningen af kampen.
Til gengæld var der ingen slinger i valsen på herre 2 i dagens topopgør ude med Østmøn. En rigtig flot sejr på 9-0 over rækkens nr. 2, det er ikke hverdagskost.
Tidligere lørdag tabte U-13 drenge 1 ude imod Tingsted med 3-5.
Søndagen står på 5 hjemmekampe, så mød op på Stadion, der bliver god fodbold.
Kl. 10:00 spiller U-14 pigerne mod Møn.
Kl. 11:15 spiller U-11 drenge mod FK Sydsjælland
Kl. 12:00 herre 3 mod DLF-Terslev.
Kl. 13:00 Herre 4 mod Langebæk
Kl. 15:00 U-15 drengene mod HG