Menu

Vordingborg IF – Spilleren i Fokus

image
20. august 2020 kl. 19:49
Tilbud om mertræning, individuelt fokus og high perfomance

Er dit barn klar og modtagelig for mere træning på et afsindigt højt niveau?

Vi har længe haft et ønske om, at kunne tilbyde de børn, som efterspørger mere træning, noget træning fra ekstremt dygtige og professionelle trænere, der selv har trænet og spillet på allerhøjeste niveau. Vi er glade og stolte over, at det nu bliver muligt.

Det er intet mindre end et scoop, at det er lykkedes os at tilknytte Michael Jørgensen og Jannik Skov Hansen, på en fast aftale (i første omgang) frem til efterårsferien.
De evner at rykke børnene meget langt på deres helt egen måde, med fokus på intensitet, mod og fodboldglæde.

De fokuserer på vigtigheden af korrekt brug af hver enkelte spillers energi på et hold, og så fylder de fodboldværktøjskassen op med de rette værktøjer med en sjov og fed tilgang.

Kravet til de børn, som ønsker at deltage er, at de er dygtige til at begå sig i grupper, evner at kunne fokusere i 2 timer, er læringsvillige og træningsparate, samt at de ikke forstyrrer deres venner, som er der for at have det sjovt og for at blive dygtigere fodboldspillere.

Prisen for forløbet er 995,-

I denne pris er inkluderet 7 træninger og en fed overraskelse i løbet af forløbet.
Dette tiltag gælder U12 og U13 drenge og der er et max. deltagerantal på 20 spillere.
Pga begrænsning i deltagerantal er det “først til mølle”-princip for tilmelding.

Betaling via Mobilepay 63465. Skriv navn på spilleren i feltet til meddelelser.

Pt. er halvdelen af pladserne besat.

Træningen kommer til at foregå på VIFs anlæg på Morten Olsens Allé om mandagen fra kl 15.30 – 17.30. Første træningsdag 24/8.
Alle børn møder i god tid, omklædte med støvler og skinner på, samt rigeligt vand til hver eneste træning.

Michael om træningerne:

“Når spillerne går hjem fra vores træninger, så vil de have følelsen af at blive set for det menneske de ER og ikke kun for det de har præsteret.”
“Vi siger på ingen måde at vi gør noget bedre eller mere rigtigt end andre, men vi er meget bevidste om at bruge GLÆDEN (ENERGIEN) som løftestang og vi kommer selv til at gå forrest til hver eneste træning, så se dette som et BIDRAG (Supplement) til den alm. træning.....”

 

Michael om fodbold:

“Fodbold skal IKKE være “farligt”, det skal være sjovt og glæden skal gøre at vi slet ikke kan lade være med at blive vildere og gå mere og mere efter Idealet i de ting vi gør (også på en fodboldbane).....”

Michael om Jannik:

“Efter min mening er han en af de dygtigste og mest kreative spillere vi har i DK, men han passer bare ikke ind i særligt mange Superliga/1. divisions-klubber, da Jannik er drevet af Glæden og Sjælen i fodbold og den fjerner man rigtig mange steder og så bliver fodbold “farligt” og KUN hårdt arbejde, så alt det kreative Jannik kan bidrage med bliver ofte nedvurderet til fordel for taktik og forsvarsøvelser....!!!
JEG bliver glad af at se Jannik spille fodbold :)”

Michael om Michael:

“Jeg hedder Michael Jørgensen og er lige fyldt 40 år og jeg har selv spillet fodbold på 1. divisions niveau. Siden har jeg bl. a. været træner i 3 år i Skovshoved 1. senior, hvor vi på 3 år havde 3 oprykninger og endte i 2. divisions oprykningsspil og senest var jeg træner i AB for 1. senior indtil juli, hvor jeg valgte at stoppe efter 1 sæson...!!!”

Vi glæder os til at se jeres drenge i dette udviklende og spændende forløb.

Har du spørgsmål om forløbet eller andet, så kontakt Henrik Pedersen på 31 16 05 50 eller Maria Ploug Larsen på 22 77 35 59

 

Med venlig hilsen

 

Morten Brandt