Menu

Forlængelse af nedlukning

image
Bent Jensen
30. december 2020 kl. 10:41
Kommunen har besluttet at forlænge nedlukningen til og med d. 17. jan.

Vordingborg kommune har meddelt følgende:

På baggrund af Statsministerens udmelding i går aftes, forlænges nedlukningen af de indendørs aktiviteter i Vordingborg Kommune frem til og med den 17. januar 2021. Jeres bookinger i perioden vil blive slettet i løbet af dagen.
Udendørs aktiviteter kan stadig gennemføres med følgende restriktioner:
- Der er ikke mulighed for omklædning, da der ikke er adgang til omklædningsrum.
- Forsamlingsforbuddet på 10 personer i alle aldersgrupper gælder stadig.
- Reglerne om sektionsopdeling gælder stadig:
En gruppe skal være et selvstændigt arrangement.
Dette indebærer desværre, at det ikke længere er tilladt at bruge én træner til at undervise et sektioneret hold f.eks. bestående af 30 personer i tre grupper af 10 personer på samme bane. Man må dog fortsat gerne opdele et hold i f.eks. tre grupper, hvis hver gruppe har egen træner og eget træningsforløb. OBS: Selvstændige træningsforløb betyder, at grupperne på samme bane ikke må lave samme øvelser på samme tid. En træner må KUN have ansvaret for aktiviteterne i én gruppe ad gangen (10 personer fra 22 år og op 50 personer fra 21 år og ned). Det betyder, at en træner IKKE må facilitere, kommunikere eller på anden måde lede flere hold, der er til stede samtidig. Husk at træneren tæller med i de max. 10/50 personer i gruppen.

Man kan altså stadig arbejde med sektionsopdelt træning i grupper på max 10 personer inkl. træner, såfremt det handler om separate hold med hver deres træner og hver deres selvstændige træningsforløb. Selvstændige træningsforløb betyder, at grupperne på samme bane ikke må lave samme øvelser på samme tid.
Med ønsket om et 2021, hvor Covid-19 slipper sit tag i Danmark, ønskes I alle et godt nytår.

*** 

Dette betyder jo, at al indendørs ikke kan finde sted.

Vedr. udendørs, så skal de nærmere forhold vedr. dette aftales med de enkelte afdelingers kontaktpersoner i bestyrelsen.

 

KAN I ALLE HAVE ET GODT OG SIKKERT NYTÅR MED ØNSKET OM, AT VI I LØBET AF KORT TID KAN OPLEVE NOGENLUNDE NORMALE TILSTANDE ALLE STEDER OG ISÆR OGSÅ PÅ FODBOLDBANERNE