Menu

VI LIGGER NR. EET

image
Bent Jensen
06. september 2019 kl. 21:15
6-1 over Haslev i fredagens kamp

Dagens kamp i Sjællandsserien mod Haslev startede en smule nervøst, hvor de første 10 minutter lige skulle overstås, før drengene begyndte at finde hinanden rigtigt.

Efter 13 min. kom et fladt indlæg fra højre, der ender helt over ved fjerneste stolpe, hvor Nicolai Andersen stod placeret og scorede til 1-0.

Så faldt der lige lidt ro på det, og da Thomas Hebo 5 minutter senere leverede en perfekt frispilning igen til Nicolai Andersen, stod det 2-0. Thomas sparkede et frispark godt ude i venstre side. Bolden gik ind over målmanden og ramte indersiden af fjerneste stolpe. Herfra sprang den på tværs lige til en helt fri Nicolai, der bare skulle putte den ind over stregen.

Dette var stillingen ved pausen.

2. halvleg var ikke ret gammel, da vi fik tilkendt et straffespark, som Mikkel Bruun satte flot fladt ned til venstre for målmanden. Målmanden nåede ellers flot ud og fik hånden på, men kunne ikke holde det hårde præcise skud.

3-0 og alt så fint ud.

Så scorede Haslev pludselig minuttet efter til 3-1 ved Emil Hansen, og Haslev fik måske tanken , at de kunne nå noget.

Det mente Michael Olsen så ikke.

Første blev han spille fint fri i venstre side med en fint indenoms aflevering. Forbi en forsvarer mod baglinjen med kør over finten, og satte fint bolden ind under målmanden. 4-1.

Kort efter blev Michael sendt af sted i højre side, løb fra alt og alle, og da målmanden heller ikke var nået over i den side af målet, så satte Michael den fint ind ved nærmeste målstolpe fra kanten af feltet.

Michael viste her, at man skal stå meget tidligt op, hvis man skal følge med.

Der blev givet debut til Anders Steen Nielsen, der før sommerferien spillede på FC Roskildes 1. divisionshold.

Han fik en udmærket debut, at han 5 minutter før tid fyrede et langskud af, som Haslevs målmand var lidt for langsom til at nå ned til.

6-1 som også blev kampens resultat, og der var tilfredshed hos de ca. 250 tilskuere.

4 kampe - 10 points - målscore 17 -2 !!! Det er vel ikke så dårligt af en oprykker.

Vi indtager Sjællandsseriens 1. plads, i hvert fald indtil Gørslev har spillet i morgen, men lad os lige nyde det så længe.