Menu

Fodboldmotionsugen i Vordingborg

image
12. september 2019 kl. 19:20
DBU og DGI havde i år valgt at gøre uge 36 til en landsdækkende fodboldmotionsuge.

I 2018 var der kun afsat en dag til begivenheden.

I VIF har vi 4-5 grene af fodboldmotion, hvor deltagerne ikke er en del af turneringsfodbold, men spiller, fordi fodbold er et fantastisk simpelt spil, der kan dyrkes uanset evner, køn, fysiske og mentale vanskeligheder, hudfarve, politisk observans, religion osv.

Fodbold er glæde, der samler.

Søndag d. 8.9. kulminerede ugen ved at vore fodboldfitnesspiger, spil bold mand og superveteranerne havde inviteret ligestillede spillere fra vore omegnsklubber til stævne i VIF.

Over 80 glade spillere fra Næstved/Herlufsholm, Præstø, Østmøn, Nykøbing og Vordingborg deltog.

Der blev spillet sammenlagt 16 kampe på både 8-mandsbaner og 5-mandsbaner.

Billederne afslører sikkert, at der var mange brede smil og lutter vindere.

Stævnet blev sponsoreret af GF-forsikring og Hold da helt fest. 1000 tak for den store hjælp til at stævnet blev en succes.

Lone og søsteren knoklede i kiosken og ved grillen. Hans Erik styrede os med hård og kontant hånd med opsætning og nedtagning af det store festtelt.

Grethe sørgede for at vi ikke gik væskekold på fodboldbanerne.

Simpelt hen en skøn dag, som vi allerede har planer om, at gøre til en tilbagevendende

begivenhed.

På motionsspillernes vegne

Erling Juel Nielsen