Menu

U8 drenge vinder af Langebæk Cup

image
Bent Jensen
31. januar 2018 kl. 14:10
Flot spil af drengene

Lørdag den 27. Januar deltog U8 drengene i Langebæk Cup 2018.

Her kom vi i pulje med en bunke gode modstandere fra blandt andet Ørslev, Østmøn, Præstø IF og Svend Gønge.

 

Resultatet var klart efter 4 hårde kampe  - vi havde spillet os videre i semifinalen hvor vi skulle møde bomstærke Hellested som havde spillet sig flot videre fra den anden pulje.

Semifinalen ender 2-2 og vi røg derfor ud i forlænget spilletid, som heldigvis faldt ud til vores fordel - vi var nu klar til finalen hvor modstanderen kom fra Præstø IF.

 

Finalen bestod af nøjagtig samme mængde spænding som mod Hellested. Vi fik hurtigt sat et mål ind, men blot 6 sekunder inden slutfløjtet får Præstø IF udlignet.

Igen skal vi ud i forlænget spilletid, hvor vi med blot et minut tilbage af den forlængede spilletid får afgjort kampen som ender 2-1.

 

Som vindere af Langebæk Cup 2018 stak vores U8 drenge af med guldet - 6 sejre ud af 6 mulige. 🏆