Menu

Kvinderne blev kørt over

image Britt Skovgaard: 100 kamps jubilar
Bent Jensen
28. maj 2016 kl. 18:45
Det lykkedes ikke at få lidt afstand til nedrykningsstregen i dagens kamp

Solen skinnede, vejret var varmt, alt var flot.

Britt Skovgaard i målet fik gave og blomster inden kampen for sin kamp nr. 100 for Vordingborg 1. hold. Hun havde sin debut i 1998, så det har taget nogle år at nå de 100. Det skyldes så en del år i Ringsted og Skovlunde.

Så langt så godt.

Så gik kampen i gang og det blev nok ikke den julibæumskamp, som Britt havde drømt om.

Modstanderen Greve, som vi med en sejr kunne gå forbi i tabellen, var klar fra start og også gennem hele kampen. De var simpelthen bare bedre fysisk og samspilsmæssigt.

Der gik 4 minutter inden Britt første gang måtte hente bolden ud af målet.

Vi skal ikke træde i det. Efter 0-4 ved pausen endte det 0-6.

Der er kun at sige, piger: I tabte til en bedre modstander på dagen. Der kommer nye kampe så op på hesten igen. Vi ligger fortsat over stregen.