Menu

VIF søger en U17 drenge træner

image
05. oktober 2016 kl. 20:36
Et jobopslag

Cheftræner søges til U17.

Til U-17 truppen (Årgang 2000 – 2001)i Vordingborg IF søges en cheftræner med ønsket tiltrædelse pr. 1.januar 2017.
Holdene spiller i Mesterrækken og række 3, og det er således forventningen at den kommende træner har både de nødvendige trænermæssige kompetencer og trænererfaring fra tidligere.

Da begge hold betragtes som en samlet trup skal ansøgeren være forberedt på at indgå et samarbejde med en anden/andre trænere, dog primært med ansvar for Mesterrækkeholdet. Der vil blive formuleret en rammeaftale, der definerer rolle- og ansvarsfordeling mellem trænerne.

Truppen træner mandag og onsdag mellem 17.00 – 18.30 og tillige på udvalgte torsdage. Dertil skal naturligvis beregnes tid til kampene i weekenden.

Cheftrænerens vigtigste opgaver bliver.

  • At give U17 truppen de bedste betingelser for gode sportslige resultater i tilmeldte rækker.
  • At skabe en trup der fungerer socialt, uanset hvilken række de enkelte spillere optræder i.
  • At bidrage positivt til et velfungerende trænerteam.
  • At motivere både spillere og ikke mindst forældre til aktiv deltagelse omkring truppens opgaver. Dette gælder særligt kørsel til udekampe, frugtordning med mere. Dette arbejder foregår typisk på holdets Facebook side.
  • At opstarte vintertræning allerede i uge 1 og derefter gøre holdet klar til turneringsopstart i april.

 

Cheftræneren skal indenfor de økonomiske rammer som Vordingborg IF tilbyder, og under ansvar overfor bestyrelsen, forberede de nævnte opgaver bedst muligt.

For yderligere information rettes henvendelse til:

Henrik Barco Nielsen på telefon 29 60 01 86 (hverdage mellem 17 – 22) eller mail henrik-n@vifnet.dk

Ansøgningsfrist den 1. november 2016. Hvorefter samtale gennemføres i løbet af november. Der tilstræbes underskrevet kontrakt inden 1. december 2016