Menu

Formand Morten Brandt Jakobsen - hvem er han?

image
11. december 2015 kl. 11:35
Læs om VIF's nye formand her

Kære medlemmer af Vordingborg Idræts Forening.

 

Tak for opbakningen ved generalforsamlingen i tirsdags, d. 8. december. Jeg ser meget frem til at samarbejde med alle i og omkring klubben.

 

Jeg kender heldigvis i forvejen en del i klubben, men jeg skal også til at lære en masse nye ansigter og navne at kende. Her vil jeg bede om forståelse og tålmodighed:)

 

Jeg selv er tilflytter til Vordingborg og har boet her i 15 år.

Jeg kommer fra en lille by på Lolland der hedder Errindlev. Her har jeg indtil jeg startede i VIF spillet fodbold og oplevet, hvor vigtigt et velorganiseret foreningsarbejde kan være for et lokalmiljø. Det har jeg altid selv høstet frugterne af, og nu synes jeg tiden er, til at give lidt tilbage.

 

Jeg har været medlem i VIF i 7-8 år hvor jeg har spillet senior-hyggebold og nu er fast inventar på Oldboys-holdet.

For et par år siden var jeg lidt aktiv i forbindelse med opstart af Børnebold, og den første halve sæson var jeg træner.

 

Der er ingen tvivl om at Vordingborg IF de seneste år har været i en rigtig positiv udvikling, både på medlemssiden og på den administrative side. Det skyldes ikke mindst et rigtig godt stykke arbejde i bestyrelsen, og i høj grad alle de frivillige, ledere og forældre der hver eneste uge gør en stor forskel i vores klub. Det glæder jeg mig til at blive en del af og være med til at fortsætte.

 

Mange hilsner

 

Morten Brandt Jakobsen

Formand, Vordingborg IF