Menu

Spændende lørdag for herrerne

image
Bent Jensen
23. oktober 2015 kl. 14:09
Der skal 2 sejre til på Stadion i morgen

Lørdag kl. 14:00 starter herre 2 kampen, der direkte afgør, om vi bliver i rækken eller rykker ned. Modstanderen er Herlufsholm, der p.t. indtager den frelsende plads med os lige under stregen.

En sejr og vi bytter plads. Mød op og støt drengene, så det igen til næste år hedder Serie 3 for Herre 2.

 

Kl. 16:00 er det så herre 1's tur. Her tæller også kun en sejr, hvis vi skal bevare håbet om oprykning. Modstanderen er Ølby, der ligger under nedrykningsstregen. Det er dog således, at med en sejr, kan de komme over stregen, så man skal ikke forvente, at de ligger sig frivilligt ned.

MØD OP OG STØT BYENS HOLD.

 

Forinden allerede kl. 11:15 spiller U-13 drenge 1 årets sidste kamp hjemme mod Næstved, og kl. 12:00 spiller U-15 pigerne næstsidste kamp mod Taastrup. De napper lige den sidste på søndag kl. 13:30 hjemme mod Rishøj/Solrød.

Søndag er også dagen, hvor 1. kvinderne vil få overrakt præmien for at vinde Kvindesjællandsserien i udekampen mod Fårevejle. Fårevejle ligger nr. 2 men 4 points efter, så førstepladsen og oprykningen er sikret, MEN skal vi ikke lige slutte af med maner og vise, at vi er de rigtige vindere, og køre rækken igennem uden nederlag.