Række 2 holdets næste prøvelse var Greve, der ligesom os har en sejr og et nederlag i bagagen, og begge hold har vundet over Præstø, dog mangler vi stadig de sidste 20 minutter, men indtil videre er pointene på kontoen.

Det skulle da også i 1. Halvleg vise sig at være en lige kamp for begge parter, dog havde Greve overtaget med en 55 % til 45 % margen på midtbanen, men hvad hjælper det, når deres forreste var ineffektive på den sidste 3-del af banen, hvilket dog var forsvarets og den defensive midtbanes fortjeneste, der stod rigtig godt i 95 % af 1. Halvleg.
Offensivt kom vi ikke frem til meget lidt, og det var ikke fordi vores offensive linie var skidt kørende, men Greves forsvarskæde stod godt i banen.

2. Halvleg blev en hel anden kamp. Med en skadet Lars Svenningsen var vi kun 11 tilbage, og da AP havde en smule sygdom og kræfterne sluppet, blev han skiftet rundt med August de første 10 minutter, så August kom i midterforsvaret. Den lurede Greve og spillede en hurtig høj bold hen over forsvaret, og sikkert kom de på 0-1.

Men ak og ve (for Greve) drengene var slet ikke knækket, det satte dem endnu mere op. Der gik ikke længe, før vi udlignede på en sublim perle af Mathias Gramkow, der modtager bolden på kanten af feltet glider forbi Greves fremstormene midtstopper og banker den i kassen til 1-1. Herfra var det ikke slut og det eneste Greve stod på var lange bolde op til deres angribere. De havde dog held med at glide igennem til afslutning, men de fleste af deres afslutninger var for ringe til at blive rigtig farlige, og dem der ramte målet, havde vi en sikker skanse i Rasmus Engel, der igen stod en blændende god kamp.

Derimod var vores midterste midtbane rigtig godt kørende. Gustav stod for al oprydning og Rybka var det kreative offensive indspark. Og der gik heller ikke længe, før vi kom foran på 2-1 på et mål scoret af Mathias Rasmussen. Ydermere skulle vi også have bragt os på både 3-1 og 4-1, men desværre manglede koncentrationen i de afgørende situationer.
I stedet udligner Greve kort før tid og resultatet står stadig, da dommerens fløjte lyder for sidste gang.